FAQ

FICNESS FAQ

Hvad er FICNESS?

FICNESS er et træningstilbud som giver dig fri adgang til svømmehallen i offentlig åbningstid, til at booke bowling- og keglebaner samt bl.a. badmintonbaner og bordtennis i ledig tid, til at benytte træningscentret og alt vores holdtræning. Badeland er ikke inkluderet. Træningen, bortset fra holdtræning, sker uden instruktør og kan derfor foregå når du har tid og lyst – i dit helt eget tempo. Du skal tegne et medlemskab for at kunne gøre brug af alle FICNESS-aktiviteterne.

 

Hvad omfatter FICNESS?

FICNESS omfatter:

  • Selvtræning i træningscentret
  • Holdtræning f.eks. bike (spinning), zumba, aquafitness, yoga, cirkeltræning og meget mere
  • Svømning i svømmehallen, brug af sauna, dampbad og koldvandsbassin i offentlig åbningstid
  • Bowling og kegler
  • Booking af ledig haltid til bl.a. badminton og bordtennis
  • Diverse events og foredrag

 

Hvor kan jeg bade og klæde om?

Du kan benytte svømmehallens omklædningsrum, hvor dit chiparmbånd bruges som nøgle til skabene.

Du kan også benytte omklædningsrum ved hallerne, her er der ingen skabe og vi anbefaler dig derfor, at du medtager dit tøj til træning. Vi har et antal faste skabe ved hallerne, så du har mulighed for at leje et personligt skab for 100 kr. om året.

 

Hvad er åbningstiderne? også ved helligdage og ferier?

Se vores åbningstider her

 

Hvordan melder jeg mig ind?

Du skal oprette dig som bruger og købe dit medlemskab online. Herefter henvender du dig i svømmehallens reception, hvor du får udleveret en lækker trænings t-shirt og mod depositum får du udleveret dit sorte chiparmbånd. Armbåndet er personligt og skal bæres synligt under træningen.

 

Hvad koster et FICNESS-medlemsskab?

Se vores gældende priser her

 

Hvad koster det, hvis jeg er studerende eller pensionist?

Som studerende, skal du oprette dig som bruger, og herefter henvende dig i svømmehallens reception, hvor du skal fremvise gyldigt studiekort. Som pensionist/førtidspensionist, skal du kunne fremvise dokumentation. Se prisen på medlemsskabet her

 

Kan man købe et kontant månedsmedlemsskab?

Ja. Du kan købe én måneds kontant medlemsskab. Se vores prisliste. Ved en kontant måned, betales ikke oprettelse, men stadig depositum for chiparmbånd.

 

Hvad skal jeg betale ved indmeldelsen?

Hvis du køber et årskort kontant, skal du ydermere betale 100 kr. i depositum for armbånd.

F.eks. én voksen: 2.999 kr. + 100 kr. i alt 3.099 kr. for et helt år.
 

Hvis du tilmelder dig månedsvis betaling via PBS, skal du betale:

Inden den 15. i måneden:
Antal dage i den første måned (beregnes automatisk i kassesystemtet) + 249 kr. i oprettelse og depositum for armbånd.

Efter den 15. i måneden:
Antal dage i første måned + hele anden måned + 249 kr. i oprettelse og depositum for armbånd.

 

Er der noget som ikke er indeholdt i medlemsprisen?

Ja. Leje af bike-sko er ikke inkluderet. Se vores gældende prisoversigt her.

Bike-sko betales kontant i den blå metalkasse, der står på sko-reolen i bike-salen. Der er ikke adgang til byttepenge, så du anbefales at have det præcise beløb med. Bowlingsko betales i bowlingcentret.

Derudover kan events og foredrag koste, se altid nærmere i eventkalenderen. Ydermere koster det at booke en personlig træner samt forskellige kostvejledningsydelser. 

Kostvejledning/personlig træner betales i svømmehallens reception, inden man møder op til sin første aftale. Udenfor receptionens åbningstid, kan ydelserne betales i bowlingcentret.

 

Adgangskontrol – hvordan kommer jeg ind til træning?

Når du kommer til FIC, skal du med dit chiparmbånd ankomstregistrere dig på en af de 2 touch-skærme som du finder i ankomstområdet ved svømmehallen og i forhallen ved idrætshallerne/træningscentret. Når du ankomstregistrer dig vil der blive udskrevet en bon som du skal tage med dig. På bonnen vil der stå hvilke aktiviteter du har booket.

Ved holdtræningen, afleveres bonnen til instruktøren.

Du skal altid bære dit chiparmbånd synligt under dit ophold i FIC.

 

Må andre låne mit chipambånd og træne?

Nej, dit FICNESS-armbånd er personligt og må ikke udleveres til andre. Gør du det alligevel, har det konsekvenser. Læs mere i vores medlemsbetingelser.

 

Hvordan kan jeg booke tider?

Du kan booke tider til holdtræning, såvel som badminton m.m., bowling og kegler, via nettet på vores online holdbooking og du kan booke tider på de 2 touchskærme, der er opstillet i ankomstområdet ved svømmehallen samt i forhallen ved træningscentret. 

 

Hvor meget kan jeg booke som FICNESS medlem?

  • Aquahold: Du kan have 10 åbne bookinger inden for 3 uger
  • Bike/Fitnesshold: Du kan have 15 åbne bookinger inden for 3 uger
  • Badmintonbaner: Du kan have 9 åbne bookinger inden for 3 uger
  • Bowlingbaner: Du kan have 1 åben booking inden for 2 dage
  • Keglebaner: Du kan have 1 åben booking inden for 2 dage

Skulle du have ”brugt” alle dine forhåndsbookinger, kan du hver eneste gang du har været af sted til aktiviteten, lave en ny booking. Skulle du have brugt alle dine bookinger indenfor den pågældende periode, må du dog altid møde op på holdet og se om der er en ledig plads, uden at du har booket en plads på forhånd.

 

Hvis jeg booker en bowlingbane, keglebane eller badmintonbane, kan jeg så tage et ikke-medlem med som makker?

Ja, det kan du. Ikke-medlemmer betaler 30 kr. pr. time for at spille bowling (inkl. skoleje) eller kegler og 30 kr. pr. time for at spille badminton eller bordtennis sammen med et FICNESS medlem.

 

Kan man få en prøvetime?

Hvis du gerne vil prøve FICNESS inden du melder dig ind, kan du købe et dagskort. Du kan herefter bruge alle de udbudte faciliteter den dag billetten købes. Dagskortet kan på samme dag eller senest dagen efter, fratrækkes i betalingen, hvis du melder dig ind i FICNESS.

Prisen for et dagskort kan du se her.

 

Kan jeg komme i badeland med mit FICNESS medlemskab?

Badeland er ikke en del af FICNESS medlemskabet da badeland ikke er en træningsfacilitet men en fornøjelsesfacilitet. Der kan dog købes en billig tillægsbillet, når du gerne vil i badeland. Se priser her.

 

Hvordan og hvornår kan jeg opsige mit abonnement?

Hvis du har købt et årskort kontant, udløber det automatisk. Du kan forny det ved at købe et år mere eller du kan tilmelde dig PBS og betale månedsvis. Hvis du har PBS abonnement kan du opsige dit medlemskab. Opsigelsesvarslet er løbende måned + 30 dage. Du skal altså sige op, inden d. 1 i måneden, for at være fri af medlemskabet efter den efterfølgende måned.

Du siger dit medlemskab op ved at henvende dig i svømmehallens reception. Du vil få udleveret en kvittering for din opsigelse.

Ved opsigelse af dit FICNESS medlemskab vil du få 100 kr. retur når du afleverer dit armbånd i svømmehallens reception den sidste dag i dit medlemskab. 

 

Kan jeg sætte mit medlemskab i bero?

Ja, du kan godt sætte dit medlemskab i bero i min. 1 måned og max 4 måneder, mod betaling af et ekspeditionsgebyr på 75 kr.

Berosætning aftales ved henvendelse i receptionen i svømmehallen.

Hvis du har PBS abonnement afmelder vi dig overfor PBS i perioden. Hvis du har købt et årskort kontant ”lukker” vi din adgang i perioden og din udløbsdato udvides med den periode.

 

Kan jeg købe et årskort og kun bruge det i vintermånederne? 

Du kan vælge at sætte dit medlemskab i bero i de 4 måneder der max er mulighed for og så genoptage din træning derefter.

 

Hvad gør jeg, hvis der ikke er plads på holdet?

Hvis du vil til holdtræning og holdet er fuldt booket vil du komme på venteliste. Hvis der bliver en plads ledig, vil du få en meddelelse om, at du har fået en plads på holdet. SÅFREMT du har vinget af i den boks under dine medlemsoplysninger i bookingsystemet hvor du siger ja/nej til at modtage mails/SMS.

 

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan komme til en holdtræning som jeg har booket?

Hvis du bliver forhindret, skal du via vores online holdbooking melde afbud SENEST 2 timer før holdstart. Du kan ikke melde afbud pr. telefon eller mail. Efter tidsfristen kan du ikke længere melde dig af holdet og du bliver pålagt et udeblivelsesgebyr på 30 kr. pr. hold.

Du får ikke en bøde hvis du står på venteliste når holdet starter og du ikke er mødt op for at fremmøde dig. Men hvis du når at få en plads på holdet inden holdstart, får du en bøde ved manglende fremmøde.

 

Hvordan administreres bøder?

Bøder ved udeblivelser administreres således:

  • Ved køb af kontant årskort afkortes perioden
  • Ved PBS betaling vil gebyret blive trukket sammen med dit medlemsskab

 

Hvilken pris betaler man, når man er i aldersgruppen 15-18 år?

Børneprisen gælder til og med 14 år, derefter betaler man voksen-pris, det er udelukkende hvis man har studiekort at man betaler prisen som studerende. Se vores gældende prisoversigt her

 

Må børn melde sig ind uden at en forælder/voksen er medlem?

Børn fra 0-14 år kan godt melde sig ind uden at en forælder eller voksen fra familien er medlem. Barnet skal oprettes som bruger, hvorefter medlemskabet kan købes online.

En forælder eller voksen kan sagtens deltage i aktiviteterne med barnet, så betales der bare enkeltpris for bowling, kegler og badminton. Billetprisen til svømmehallen for ikke-medlemmer kan ses på den almindelige prisliste fra svømmehallen på www.f-i-c.dk. 

 

Hvad inkluderer et børne-FICNESS medlemskab?

Børne-FICNESS medlemmer kan benytte sig af bowling, kegler, badminton, bordtennis og svømmehal. For aldersgruppen 7-14 år er der også Kids/Teens-holdtræning.

 

Må børne-medlemmer 0-14 år benytte træningscentret?

Børne-medlemmer må IKKE benytte træningscentret eller voksen-holdtræning, dette er for barnets skyld, da der er stor risiko for skader og overbelastning. Heller ikke selvom det er sammen med en voksen.

 

Betaler man for parkering?

Nej. Der er 1500 parkeringspladser lige udenfor døren til Fredericia Idrætscenter. Her må du holde gratis og lige så længe du vil.

 

Kan jeg købe flere FICNESS-trænings t-shirts?

Den lækre t-shirt du får, når du melder dig ind i FICNESS, har du nu mulighed for at købe flere af. Prisen er kun 99 kr. og det giver mulighed for virkelig at få skabet fyldt op!

T-shirten kan købes i svømmehallens reception og der er ingen begræsninger på hvor mange du må købe. Ikke-medlemmer må også købe.

 

Aflyser I ofte hold?

Som udgangspunkt aflyser vi ikke hold - men det kan ske ved sygdom eller når der ingen tilmeldte er på holdet op til holdstart. Derudover forbeholder vi os jf medlemsbetingelserne retten til at aflyse hold ved under 4 tilmeldte.

Så vi opfordrer til at man melder sig på holdet på forhånd, hvis man vil være sikker på at holdet gennemføres.

 

Hvornår er der færrest mennesker i træningscentret?

Se tabellen herunder. De grønne områder er tidsrum, hvor der er masser af plads. I de gule tidsrum er der stadig masser af plads og i de røde tidsrum, er der en del mennesker. Så har du mulighed for at tilpasse din træning. Ny tabel vil komme snarest.

 

Hvor foregår holdtræningen?

Alt vores sal-holdtræning foregår i FICNESS-salen. Denne ligger i ankomstområdet ved svømmehallen, ved siden af vores judolokale. Du er velkommen til at spørge om vej i enten receptionen ved svømmehallen eller på halkontoret. Du kan altid se det præcis lokale i det online bookingsystem eller på de 2 touchskærme i idrætscenteret. 

 

Er instruktørerne uddannede?

Ja, vi sætter stor fokus på kvalitet og forsvarlig træning. Så på timerne vil du altid møde veluddannede og veloplagte instruktører. Læs mere om instruktørerne her

 

 Må man deltage i events og foredrag?

Ja, som medlem af FICNESS kan du altid kigge i vores eventkalender for nærmere info om de mange muligheder for events og foredrag. Ofte er der også muligheder for at gæster kan købe sig adgang til vores events.

 

Er der mulighed for kostvejledning?

Ja, du kan læse meget mere om vores kostvejledning her. Vores kostvejledning er både for FICNESS-medlemmer og ikke-medlemmer.

 

Hvad er en bodyage-måling?

Dette er en måling der vurderer kroppens fysiske alder, udfra faktorer såsom muskelmasse og  fedtprocent. Læs mere om det her. Disse målinger kan bookes her via hjemmesiden, dette er også for ikke-medlemmer.

 

Kan man få lavet et individuelt træningsprogram?

Ja, læs meget mere om vores mulighed for at booke en personlig træner her. Dette gælder kun for FICNESS-medlemmer. 

 

Der er ingen ledige bowling – eller keglebaner i bookingsystemet?

Så er du meget velkommen til, på samme dag som du ønsker at spille, at henvende dig personligt i receptionen ved Bowlingcentret eller pr. telefon på 72 10 60 90. Nogle gange kan der være én eller flere ledige baner, som ikke er frigivet i det online bookingsystem og så vil vores personale meget gerne sørge for at du som FICNESS-medlem kan komme til at spille.

 

FICNESS ER EN DEL AF
FICNESS GENERELT
ÅBNINGSTIDER OG PRISER
FIRMAAFTALER OG JOBS