Crossfitness

Crossfitness er træning som krydser styrketræning med pulsøvelser.

Programmet er typisk bygget op omkring varierende og funktionelle bevægelser og sammensatte øvelser. Crossfitness handler om at opbygge kroppens funktionalitet igennem følgende kriterier: Puls, Udholdenhed, hastighed, smidighed, styrke, koordination, præcision og adræthed.

I stedet for kun at træne én muskel isoleret, aktiveres alle de store muskelgrupper og udstyret er som regel minimalistisk, som f.eks. vægtstænger, kettlebells og TRX.

Hver time starter med en grundig opvarmning efterfulgt af WOD’s (Workout of the day) og sluttes af med en cooldown og udstrækning.

Teknikken er i højsædet og træningen er for alle, da alle øvelser kan tilpasses den enkelte deltagers niveau