Navn: Hans Martin
Alder: 52 år.
Vægttab på 27 kg.
Medicinfri, stærk, mobil og i god form.
UDGANGSPUNKTET
Hans Martin startede i Ficness, da han ønskede en forandring i sit liv.
Han havde sprængt begge achillesscener og havde derfor været inaktiv i en længere periode. Vægten var gået den forkerte vej, mobiliteten var væsentligt forringet og han havde udviklet livsstilssygdomme.
I januar 2021 sagde vægten 144 kg. På daværende tidspunkt var mobiliteten blevet så dårlig, at han knap kunne binde sine egne snørebånd. Han var tilmed udfordret af hans manglende kondition, og turen op til lejligheden på 4. sal, var derfor en udfordring med flere pauser undervejs.
Som følge af hans livstil og dårlige helbred var Hans Martin påbegyndt hjerte-, kolesterol-, og blodtrykssænkende medicin samt smertestillende piller.
TRÆNING I FICNESS
Hans Martin begyndte at træne i Ficness i januar 2021.
Han havde et ønske om et større vægttabt, og satte en realistisk tidsramme på 3 år. Tidligere havde han forsøgt sig med mere urealistiske målsætninger, som gjorde at han aldrig kom i mål eller opgav undervejs.
De mange muligheder for en varieret træning hjalp ham rigtig godt på vej. Der blev dyrket yoga for mobiliteten, motionsboksning for styrken, aquatræning for en god aflastning af muskulaturen og cykling for konditionen.
Hele centret blev taget i brug! Ved hjælp af de mange træningsmuligheder, kunne han holde motivationen og få noget afveksling i sin træning.
I 2022 lød vægten på 126 kg. Der var sket meget, men på trods af den store fremgang på træningsdelen gik vægten i stå.
VANECOACHING
I august 2022 startede Hans Martin i et vane- og overspisningsforløb ved Jeanette, som er kostvejleder og certificeret coach.
Hans Martin lå stabilt på vægten, men til trods for adskillige ugentlige træninger var det svært at smide flere kilo. Derfor opsøgte han Jeanette!
Sammen fik de via en adfærdsændring kastet lys over og opmærksomhed på de gamle mønstre, og fik derfor åbnet adgang til at skabe nye holdbare og gode vaner.
Særligt var det væsentligt for Jeanette, at Hans Martin ikke skulle mærke, at det var en diæt/slankekur. Han blev opmærksom på kalorieindholdet i de forskellige fødevarer samt hvilke fødevarer der giver den rigtige mæthedsfølelse.
Han kunne derfor udskifte nogle fødevare til en version med et bedre nærrigsindhold. Et godt eksempel var en favorit, nemlig koldskål med kammerjunker, som blev udskiftet til Cheesy Koldskål med tvebakker.
RESULTATET
Hans Martin har på to år opnået følgende:
- Medicinfri
- God fysisk form
- Mobil og fleksibel
- Øget muskelmasse
- Vægttabt på 27 kg.
Han løber nu op på 4. sal - helt uden pauser :-)
RÅDET TIL ANDRE
Vi har bedt Hans Martin komme med hans 3 bedste råd til andre.
1. Sæt dig et realistisk mål så du får succesoplevelser.
Hans Martin ville gerne ned på en bestemt vægt, men han gav sig selv 3 år til at nå målsætningen.
2. Lav noget du godt kan lide! Der er mange træningsmuligheder i Ficness, så tag dig tid og find det der har dine interesse. Så kommer motivationen helt af sig selv.
3. Få hjælp til dine adfærdsændringer. De fleste af os ved godt hvad sund kost og træning er, men hvordan omsætter man det så det passer til ens egen hverdag.
KAN JEANETTE OGSÅ HJÆLPE DIG?
Vores kollega, Jeanette, har en professionsbachelor i ernæring og sundhed, og har derefter videreuddannet sig til vane- og overspisningscoach.
Hun kan bl.a. hjælpe dig med at:
- Skabe en sundere livsstil, som er holdbar.
- Et varigt vægttab.
- Slutte fred med kampen om madstress.
- Udarbejde kostplaner og slankekure.
- Få et afbalanceret forhold til mad, hvor alt er tilladt.
Vanecoaching er en individuel samtale, hvor Jeanette hjælper dig til at opbygge nye og holdbare vaner. Det kan være alt fra kost, søvn, motion eller fx telefonvaner. Det handler om, hvordan du opnår succes ved at ændre dine vaner ud fra en nysgerrig tilgang.
Sammen skaber I et overblik over, hvad de gamle vaner og mønstre har bidraget med, og ser på hvad nye og mere hensigtsmæssige vaner samt handlemønstre, kan bidrage med.
Læs mere her, vanecoaching.